Arkitekttegnet ombygning
En ombygning kan være alt fra en totalrenovering af en villa til at flytte en væg eller etablere et nyt køkken.
Det er ikke altid, der skal så meget til, for at ændre på de rumlige kvaliteter i et hus. Små greb der skaber større forbindelse mellem opholdsrum og uderum og terrasser, eller ovenlysvinduer kan ændre oplevelsen radikalt.
Det kan ofte være dyrere at bygge om end at bygge nyt, så i nogle tilfælde skal man overveje om en tilbygning er løsningen i stedet for en ombygning.
Ny planløsning
En ny planløsning kan være med til at optimere m2 og måske give det ekstra værelse, der mangler. Vi skitserer meget på at opnå et optimalt flow gennem boligen med opholdsrum, nicher, naturlige pauserum kombineret med boligens obligatoriske funktioner som køkken, bad, spiseplads, stue, entré og værelser.
1. salen på ældre muremestervillaer og byggeforeningshuse er et sted man ofte vil kunne optimere planløsningen og udnytte m2 bedre.
Ændret anvendelse fra erhverv til bolig
Det kan ofte give nogle fantastiske rum, når man ændrer erhverv til beboelse. Hvis der er tale om gamle erhvervslokaler med en god historie og en interessant æstetik og materialitet, kan denne ofte med fordel videreføres i boligen.
Det bidrager altid til en spændende arkitektur, når man kan se historien og hvor rummene kommer fra. Det kan være som i slagterbutikken der omdannes beboelse. Her er den rå materialitet med betongulv og stålbordplade bevaret, men blødt op med nogle varme træflader.
Bedre forbindelse mellem opholdsrum og uderum
Nye åbninger i facaden kan bidrage til at skabe en bedre forbindelse mellem opholdsrum og uderum. Det mest oplagte er, at få åbnet facaden op og lave en terrasse i niveau, så haven bliver en del af stuen.
Små rum kan også virke større og opnå en højere rumlig kvalitet ved at etablere en terrassedør eller sørge for, at der udsyn og dagslys fra flere verdenshjørner.