Byggeforeningshus med nye kviste og planløsning

Byggeforeningshuset er totalrenoveret med ny planløsning på 1. sal samt to nye kviste. De få kvadratmeter er optimeret, så der er plads til den lille familie.

Der er kælet for detaljerne og kun brugt de bedste materialer, så huset fremstår hyggeligt men samtidig moderne.

Børneværelset på 1. sal har loft-til-kip, hems, vinduer mod tre verdenshjørner og ovenlys, så det virker mere luftigt og meget større end det egentlig er.

Byggeforeningshus

Nyt snedkerkøkken og åbning mellem køkken og stue

Snedkerkøkken i røget eg
Forbindelse mellem køkken og stue

Der er åbnet op mellem køkken og stue, så huset får et centralt omdrejningspunkt omkring køkken og spiseplads. Huset kommer til at virke større, da der skabes nicher og lysindfald fra flere sider i de enkelte rum.

Alle nicher og hjørner er udnyttet, og der er etableret indbyggede skabe og reoler i malet krydsfinér. Pejsen er placeret centralt i rummet men uden, at den indtager for meget gulvplads.

Gulvet er skiftet til et Dinesen plankegulv med planker i fulde længder, så rummet kommer til at fremstå klassisk og eksklusivt.

Børneværelse med hems og mange lysindfald

Samspil mellem kvist, hems og ovenlys

Hyggeligt børneværelse med lysindfald fra 3 sider. Hemsen er placeret over soveværelset, så værelset kommer til at virke meget større, end det egentlig er.

Der er et fantastisk lysindfald fra 3 sider, der fuldendes med udgang til altan.

Udgang til altan
Hems med ovenlys der giver lys fra den modsatte side af værelsets placering

3D planløsning

Den komplekse planløsning med hems og loft-til-kip er løst i 3D, så løsningsforslagene hele tiden kan valideres i både rumlige og klassiske arkitekttegninger.

Aksonometrisk plan

Repos med kontorplads og indbyggede skabe

Repos med kontorplads
Kontorplads og indbyggede skabe

Badeværelse med snedkerinventar

Badeværelse med snedkerinventar, Vola armaturer og Made a Mano fliser

Badeværelset er holdt i klassiske elementer med moderne materialer.

Vaskemøblet er udført af snedker i røget eg som køkkenet og med fritstående vask.

Vola armaturerne i messing matcher de klassiske AJ (Arne Jacobsen) greb i hele huset og medvirker til at tilføre varme til badeværelset.

Made a Mano fliser med diskret moderne mønster, der giver badeværelset et tidsløst udtryk.

Kviste

De to nye kviste er udført på stedet, så de matcher den eksisterende kvist fuldstændig. De er udført som klassiske kviste med zinkinddækninger, der skaber et flot helhedsindtryk i samspillet med de røde tegl lagt i mørtel.

De to nye kviste i samspil med husets originale arkitektur
Nye kviste