70 m2 integreret tilbygning fordelt på to etager. Stueplan indeholder et nyt stort opholdsrum mod haven og 1.salen med to nye værelser og en åben hjemmearbejdsplads.
Samtidig er der foretaget en ombygning af eksisterende 1.sal, hvor to små værelser er omdannet til ét stort værelse, og et nyt ekstra bad/toilet.
Der er tale om en helhedsmodernisering, hvor familien ønskede en udvidelse og opgradering af boligen i en naturlig og sammenhængende helhed. Tilbygningen underordner sig originalhusets klassiske og stilfærdige udtryk og er placeret, så den beriger boligen med en bedre kontakt til haven og omgivelserne.