2. Skitseprojekt

Skitseprojektet er jeres mulighed for at få afprøvet forskellige overordnede idéer og løsninger til jeres boligprojekt, inden vi sætter det lidt større maskineri i gang.  I skitsefasen udfolder idéerne sig, rammerne for byggeopgaven bliver defineret og jeres boligprojekt bliver til.

 

3 forslag

Vi tegner og præsenterer typisk 3 forskellige projektforslag,  så vi i fællesskab kan diskutere og udvælge den bedste løsning for jeres fremtidige bolig. Hvis I selv har en idé i tankerne afprøver vi denne, og så får I også vores alternative bud på arkitektoniske løsninger, der kan opfylde jeres ønsker og behov på en anden – og måske bedre måde.

 

Tegninger

Afhængigt af den konkrete opgave kan skitseprojektet bestå af alt fra en plantegning til et komplet skitseforslag med plan, snit- og facadetegninger og simple 3D illustrationer. Uanset hvordan vi griber det an i den enkelte opgave, får I med skitseprojektet et beslutningsgrundlag, så vi med det bedste afsæt kan gå i detaljer med jeres boligprojekt.

Plantegning tilbygning
Plantegning
Perspektiv
3D illustration