Trætilbygning til murermestervilla

Tilbygning med en 53 m2 ny længe til boligen, samt ombygning af de eksisterende forhold.

Familien oplevede at mangle plads, og efterspurgte flere værelser og et ekstra bad. De ønskede en større adskillelse mellem værelser og fællesmiljøer, og savnede en bedre udnyttelse- og adgang til have og udendørsarealer.

Løsningen blev et nyt separat afsnit i boligen med 3 ekstra værelser omkring et fælles gangareal, ny terrasse, og en ombygning med et ekstra badeværelse og kvist med fransk altan på 1.sal.

 

Den nye tilbygning er med til at skabe en ny ankomst til boligen

Kontrast og samspil mellem nyt og gammelt

Den nye samlede bolig set fra haven

Forpladsen og kik på tværs mellem bygningerne er med til at binde boligen sammen til en helhed.

Fra tilbygningen ser man den eksisterende bolig udefra og gangarealet opleves langt mere åbent og rummeligt. Udearealet mellem bygningerne bliver en del af gangrummet.

Samtidig har det generelt en positiv indvirkning på vores trivsel i vores boliger, når vi kan opleve at være omsluttet af vores eget hus. Man kender også fænomenet fra gårdhavehuse.

Facader i varierende lister af varmebehandlet fyrretræ
Gangforløb med slebet betongulv og akustiklofter i valnøddefiner
Omgivelserne bliver en del af rummet
Både gangforløb og værelser har indbygningsskabe med låger i olieret egetræ og lofter i valnøddefinér
Som led i projektet er der gennem renovering og efterisolering etableret et nyt ekstra badeværelse i et tidligere udhus, der nu fungerer som en integreret del af boligen
Tidligere udhus før renovering til badeværelse

Nogle gange giver det nye muligheder at rive ned

Som et vigtigt led i projektet er de rumlige kvaliteter i den oprindelige del af huset optimeret med fokus på at skabe bedre kontakt mellem inde og ude – både med fysisk adgang til nye dele af haven, og med bedre dagslys- og udsynsmuligheder til det fri. Skur og værksted nedrives så der opstår adgang til en tidligere uberørt del af matriklen, der nu anlægges som en stor vestvendt aftensolterrasse.

Når man laver om i eksisterende byggeri er det afgørende, at man har øje for at forbedre og styrke det, der allerede er. Det nye skal gerne give noget ekstra tilbage til det gamle, og være med til at berige boligen som en helhed. Det kan nogle gange være en god idé at rive ned for at få åbnet op for nye muligheder, der kan være med til at udnytte boligen og matriklens potentiale til fulde.

Boligens eksisterende 1.sal fungerede ikke optimalt, hverken funktionelt, rumligt eller tilstandsmæssigt. Mansardtaget rives ned til fordel for en ny flad tagkonstruktion, der giver bedre anvendelsesmuligheder af rummet, og bedre dagslysforhold og nye udsyn over området. Der etableres kvist med fransk altan, og den nye tagflade er i sin konstruktion og afvandingsteknik forberedt til, at der kan anlægges en taghave.

Den gamle tilbygnings 1.sal nedrives for at give plads til en taghave og optimere dagslys- og udsynsforholdene
Eksisterende udhus og skur nedrives for at give plads til den nye tilbygning og adgang til ny terrasse

Værelser med ovenlys og hems

Tilbygningens rejste tag udnyttes til etablering af hems på 2 af værelserne. Ved at formgive tagfladen asymmetrisk opstår dels et arkitektonisk motiv, hvor der genkendes et slægtskab mellem taghældningerne i nyt og gammelt, og samtidig optimeres rumlighøjden på hemsen.

Der er loft til kip og ovenlys i alle 3 værelser, ligesom der både på gangarealet og i værelserne er integreret skabsplads.

Valnøddefinéren fra gangarealets akustikloft og skabslågernes olierede egetræsfiner er videreført i værelsernes materialeholdning.

Soveværelse med loft til kip og indbygningsskabe
Børneværelse med hems og indbygningsskabe
Levende børneværelse med sigtelinjer mod både have og himmel

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden accepterer du brugen af cookies.