Ombygning og modernisering af 70’er villa. Der er skabt en ny planløsning med nyt åbent køkken, renovering af badeværelse, samt etablering af nyt bryggers i et tidligere værelse.
Der er udført helt ny efterisoleret gulvopbygning i hele stueetagen med etablering af vandbåren gulvvarme fra nyanlagt horisontalt jordvarmeanlæg.
For at opgradere de runlige kvaliteter er der udført nye vindues- og døråbninger i facaderne, så boligen nu har langt bedre dagslys- og udsynsforhold med nye adgange til omgivelserne. Der er arbejdet med varme mørke materialer, hvor sorte moderne fyldningsdøre, og køkken/bad inventar i røget eg, er med til at skabe kontrast til de lyse overflader.
Som et personligt præg på ombygningen er bygherres passion for tegneserieuniverset manifisteret som et på stedet udført grafisk kunstværk på en central væg i den ombyggede bolig.
Den afsluttede ombygning udgør fase 1 i en overordnet boligoptimering, hvor fase 2 forventes udført 2024 og indbefatter en tagrenovering og en mindre tilbygning til den eksisterende stue.