Priser

Vi kan rådgive i en enkelt fase eller i alle faser fra idé til færdigt byggeri.

Indledende møde

kr. 3.500,- inkl. moms

Vi tilbyder et uforpligtende indledende møde, hvor vi drøfter jeres boligsituation og mulighederne for at få indfriet jeres ønsker og drømme om jeres fremtidige bolig. Mødet har til formål at definere de overordnede rammer for en eventuel opgave, og gensidigt afklare, om der er basis for et samarbejde.

Et indledende møde foregår hos jer, hvor vi kommer forbi og taler med jer, kigger på de nuværende forhold og kommer med en umiddelbar vurdering af de overordnede muligheder og eventuelle udfordringer. Forud for mødet undersøger vi de gældende regler for jeres ejendom. Vi sidder ikke og skitserer konkrete idéer ved mødet, men drøfter jeres ønsker og behov for jeres fremtidige bolig, og vores umiddelbare bud på en projekttilgang. Og så tager vi en snak om processen med os som jeres arkitekt på opgaven, så I får en fornemmelse af mulighederne, opgaveforløbet og økonomien. Det indledende møde varer typisk 1-2 timer.

Efter vores møde kan vi udarbejde et skriftligt uforpligtende tilbud på arkitektydelserne i et projektforløb, der passer til jeres ønsker og behov for rådgivning. Vi tilbyder både løse idéoplæg/skitseforslag, og komplette projektforløb frem til færdigt byggeri. Vi afklarer i fællesskab ved det indledende møde, hvad der passer til jer.

Skriv gerne en besked til os, så vender vi tilbage til jer snarest.

Priseksempel på tilbygning

Det koster omkring 35.000 kr. inkl. moms at få tegnet en tilbygning på 30-40 m2.

Det inkluderer optegning af eksisterende hus, skitseprojekt med 2-3 forslag og byggebudget.

Priseksempel på ombygning

Vi kan hjælpe med at skitsere på en ny planløsning til jeres hus eller lejlighed, så I får en mere optimal udnyttelse af rummene i forhold til jeres behov.

Det koster omkring 25.000 kr. inkl. moms at tegne 2-3 forslag til en ny planløsning samt byggebudget.

Priseksempel på nyt hus eller sommerhus

Det koster omkring 65.000 kr. inkl. moms at få tegnet et nyt hus eller sommerhus på 100-160 m2.

Det inkluderer skitseprojekt med 2-3 forslag og byggebudget.

Myndighedsprojekt, udvidet projektforslag, udbudsproces, tilsyn, aflevering og færdigmelding

Prisen på rådgivning varierer fra projekt til projekt. Se siden proces for beskrivelse af de forskellige faser i byggeriet.

Vi giver et fast tilbud på de enkelte faser til færdigt byggeri, eller udfører arbejdet på medgået tid til en timepris på 1.250 kr. inkl. moms.

Alle projekter vi er involveret i vil udgiften til vores honorar hurtigt blive tjent hjem i form af:

  • Bedre løsninger, der optimerer og øger værdien af ejendommen.
  • Sparede byggeomkostninger, da færre ting skal ændres i løbet af byggeriet.
  • Bedre tilbud fra entreprenører, da udbudsmaterialet er præcist beskrevet.
  • Bedre planløsning og udnyttelse af eksisterende m2 og derved en højere m2 pris i forbindelse med vurdering eller salg.
  • Mange gange kan vi bygge færre m2 eller bygge om i stedet for at bygge til.